Er iBooks Auther relevant for os?

Af Ane Locht, journalist, ITK Design, Aarhus Kommune

De nye aftaler, Apple har lavet med de tre største amerikanske lærebogsforlag og lanceringen af gratis-programmet iBooks Auther, kommer ifølge eksperter på området til at revolutionere ebogs-markedet. Det er en stor nyhed – for alle læsere og for folk, der arbejder med ebøger til daglig. Jeg håber og tror, at dem, der interesserer sig for området, kan finde ud af at relatere nyhederne til egen hverdag.

Slip for bøvl

I stedet for at rekvirere et US TAX ID for at udgive ebøger via iBook Store kan du alliere dig med en såkaldt aggregator, skriver Apple i sin vejledning. En aggregator er en ekspert i epublishing og varetager alt lige fra formatering til markedsføring. Det koster naturligvis, men sparer dig for bøvlet med at undersøge alting selv.

Del dine erfaringer

Hvis du har erfaringer og viden om epublishing i USA, så del gerne din viden her på siden.

 

Følg evt. med på: http://ipadguide.dk/nyheder/vaerd-at-vide-om-bogudgivelse-via-ibook-author/

Folk er vilde med Apple’s nye ebøger

På under en uge har Apple registreret 90.000 downloads af det gratis værktøj iBooks Auther og 350.000 downloads af Apple’s interaktive lærebøger

 

Af Ane Locht, journalist, ITK Design, Aarhus Kommune

Selvom Apple foreløbig kun tilbyder otte interaktive lærebøger i sin iBook Store, er interessen for ebøgerne enorm. Forklaringen på de høje tal er formodentlig, at en af bøgerne er helt gratis, og at mange downloader netop den bog for lige at se, hvad det er. Det skriver netmagasinet ipadguide.dk.

Pengene strømmer ind
Det amerikanske analyseinstitut Global Equities Research, der står bag de dugfriske tal fra Apple, mener, at der er rigtig god økonomi for forlagene i fremtidens ebøger. Apple sælger ganske vist bøgerne til en ret beskeden pris på 89 kr. (ca. 15,5 dollars) og tager 30% af omsætningen. Men det er stadig mindre end de 33-35%, som ellers går til leddene mellem forlag og læser ved udgivelse af fysiske lærebøger.

Apple har lavet aftaler med de tre største, amerikanske forlag på markedet for lærebøger: McGraw-Hill, Pearson og Houghton Mifflin Harcourt. Til sammen står de for 90% af det amerikanske salg af lærebøger.

Se ebøgerne her: http://www.apple.com/education/ibooks-textbooks/publishers.html

Læs mere om Apple’s interaktive ebøger:
www.ipadguide.dk

Apple binder ebogs forfattere

Forfattere, der arbejder med betalingsbøger i Apple’s nye værktøj iBooks Auther, skal udgive ebøgerne via Apple’s iBook Store. Salgsprisen er fastsat til 89 kr. (ca. 15,5 dollars), og Apple tager 30%

Af Ane Locht, journalist, ITK Design, Aarhus Kommune

Ebogs forfattere kan dog stadig distribuere interaktive bøger via egne websites, hvis bøgerne er gratis. Ebøgerne kan også eksporteres som pdf-filer hvor som helst – også selvom de koster penge. Det er altså alene de interaktive bøger, som Apple kræver skal distribueres i iBook Store. Det skriver netmagasinet iPadguide.dk.

Få svar på spørgsmål om udgivelse via iBook Author her:
http://www.apple.com/itunes/content-providers/book-faq.html

www.ipadguide.dk